Træningscenter og
selvtræning

Selvtræning

Træning er den eneste behandlingsform uden risiko for alvorlige bivirkninger. Målrettet træning og fysisk aktivitet viser sig i højere og højere grad at være svaret på mange af de problemer det moderne menneske tumler med. Derfor vil behandling og genoptræning også i mange tilfælde gå i hånd med træning i vores træningscenter, ligesom vi kan hjælpe dig igang med selvtræning. Træning bør altid være tilpasset den enkeltes fysik og mentalitet hvis det skal være en succes.

Kort intro

Inden du starter dit medlemsskab får du en kort introduktion til maskinerne, hygiejneregler og faciliteter. Det tager 15 min, og er gratis hvis du opretter et abonnement.

Ønsker du et personligt træningsprogram?

Du kan få lavet et personligt træningsprogram som tager udgangspunkt i dine personlige behov, eventuel skadeshistorik og ønsker til træningen.
Du har en time sammen med fysioterapeuten, hvor I sammensætter dit program som du får udleveret efterfølgende.
Har du behov for mere end en time, eller for opfølgning på et senere tidspunkt, er du velkommen til at booke flere konsultationer.
Prisen er 500kr. pr. time.

Træning med vejledning

Har du for nyligt været, eller er du i et forløb på klinikken som patient, tilbyder vi superviseret træning. Det betyder at du træner mens der er en fysioterapeut til stede som kender lige netop din problematik, kan sikre kvaliteten i de enkelte øvelser og kan hjælpe dig med den løbende progression og justering af din træning. Superviseret træning kan foregå individuelt eller som holdtræning.

Tranbjerg-Fysioterapi-træningscenter-selvtræning-mand-på-løbebånd.jpg

Træningscenter

Vores træningscenter er både tilpasset specialiseret genoptræning og behandling af vores patienter, ligesom det er velegnet til almindelig styrke- og konditionstræning og giver mulighed for selvtræning. Du finder derfor både traditionelle træningsmaskiner og specialiserede fysioterapeutiske træningsremedier du ikke finder i et kommercielt træningscenter. Dette giver de optimale rammer for at kunne tilpasse træningen efter de individuelle behov.

Faciliteter

Der er toilet og badefaciliteter i omklædningsrummene, og der er adgang hele døgnet med undtagelse af under rengøring samt under holdtræning i dagtimerne. Se opslag på klinikken.

Det er muligt at låse sine ting inde under træningen hvis man medbringer en hængelås. Taskeskabet skal tømmes når man forlader klinikken.

Brug af træningscenter

Det er muligt at benytte vores træningscenter uden at være patient på klinikken. Du skal blot henvende dig til os for at tegne abonnement, og bestille tid til en obligatorisk, men gratis, introduktion til træningscentret.

Selvtræning sker på eget ansvar.

Træningssalen er lukket for selvtræning på disse tidspunkter:

Mandag: 9:00-10:00, 12:30-14:30 & 21:00-23:00

Tirsdag: 9:00-11:00

Torsdag: 9:00-11:00, 12:30-13:30 & 21:00-23:00

Fredag: 8:30-10:30

Alle andre tidspunkter er der fri adgang med medlemskab, inkl. aften, nat og weekend.

Tranbjerg-Fysioterapi-omklædningsrum-træningscenter.jpg